Da jeg så ene i lund måtte gå,
Så jeg to ravne der lagde råd.
Den ene sig mod den anden vendte:
"Hvor skal i dag vi vor føde hente?"
"Jo hist på vangen, bag grønnen vold
En slagen ridder ligger under skjold,
Og ingen ved, at han ligger der,
End hans hund, hans høg, hans hjertenskær."
"Hans hund den jager i vilden skov.
Hans høg den søger i sky sit rov.
Hans pige har givet en anden sin tro,
Så vi kan æde vor mad i ro."
"Hans hvide halsben kan du sidde på,
Så hakker jeg ud hans øjne blå,
Og med en lok af hans gyldne hår
Tætnes vor rede til efterår."
"Mangen har ham bragt kvide,
Men om hans skæbne skal ingen vide,
For over hans kolde blege ben
Der blæser for evigt den barske vind."
Jeg så en Smed, en Alm en Ugle
Jeg så dem drikke alle tre.
Da de ej havd' mer at drikke.
Drog de ad den landevej.
Her mødt' de en spillemand
Tørstigt tømt' de mandens porter
oh den stakkels spillemand
de drog ad den landevej.
Jeg så en Smed, en Alm en Ugle
Jeg så dem drikke alle tre...
Tre de kom til en fyldebøt'.
Drak ham under, de var tørstig
oh den stakkels fyldebøt'.
De drog af den landevej.
Jeg så en Smed, en Alm en Ugle
Jeg så dem drikke alle tre...
Til vejs ende til sidst de kom.
Stod en fyr af dem og råbte.
Pyt med det, sagde de tre
og de drog den anden vej.
