Skammel han bor sig nør i Thy, han er både rig og kåd;
så væne har han sønner fem, de to fores ilde ad.
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Ebbe han tjener i kongens gård både for guld og ære;
hjemme sidder Peder, hans broder, og lokker hans hjertenskære.
Thi træder...
"Hør I stolten Adelus, vil I være min fæstemø?
Thi det vil jeg for sanden sige: Ebbe, min broder, er død."
Ja, drukke de det fæstensøl end den samme nat,
Brylluppet end før månedsdag, de rådte det i-så brat.
Thi træder...
Det var Ebbe Skammelsøn, han bandt sig sværd ved side;
så bad han sig orlov, hjem til sin fader at ride.
Det var Ebbe Skammelsøn, han kom så vel i lag:
Han kom til sin faders gård den første bryllupsdag.
Thi træder...
"Hør I det, mine søstre to, hvad jeg spø'r eder ad:
hveden er dette møgle folk, her er samlet i dag?"
Svared' hans yngste søster udaf så megen nød:
"Det er Peder, din broder, holder bryllup med din fæstemø."
Thi træder...
Ebbe han vendte sin ganger omkring, han ville af gården ride;
hans moder fik i tøjlen og holdt, hun bad ham hjemme bide.
Hans moder fik ham hynde og stol, at sidde på de øverste bænke;
hans fader fik ham kande i hånd, bad, han skulde gå at skænke.
Thi træder...
Silde om den aften, da rimen, den faldt på,
det var da den unge brud, hun skulde til senge gå.
Ledte han den unge brud, alt ad den højeloftsbro:
"Mindes I det, stolten Adelus, I gav mig eders tro?"
"Al den tro, jeg eder gav, den har eders broder;
men alle de dage, jeg leve må, vil jeg eder for være moder."
"Jeg loved' jer ej til moder, jeg loved' jer til min viv!
Derfor skal Peder Skammelsøn lade sit unge liv."
"Slår I eders broder ihjel, siden skal I mig miste!
Så må I sørge jer selv til døde som vilden fugl på kviste."
Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog;
det var stolten Adelus, han til jorden vog.
Thi træder...
Så tog han det blodige sværd alt under sit skarlagenskind;
så gik han i stenstuen for Peder, sin broder, ind.
"Hør du, Peder Skammelsøn, du tøver alt for længe;
Bruden længes fast efter dig udi sin brudeseng."
Mælte det Peder, hans broder, svared' han alt så brat:
"Så gerne vil jeg dig unde at sove hos bruden i nat."
Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog;
det var Peder, hans broder, han til jorden vog.
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
