Sagte vender hun Hovedet halfft Lyddende fjćrnt til Ord som bli'r talt Et Stćd under Bakken, om Hiertets Vee "Sola gaar bak Aase ned Skuggan' bli saa lange Natte kjem snart atteved Teke meg i Fange" De Taaren dend fulgte hendes Savn Een Lćngsel hiem til siine Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn Sorrigen sadte Rood i navnlřs Piine Hun graader Hun falmer Hun seer ey paa Nattesti Hun falder i Sofn paa Moseseng Oc aldting tier Saa dćcker et Mulm Hendes Drřmmers Stier